Velkommen til FDF Lyngby-Trustrup

FDF Lyngby - Trustrup er en lille kreds med stor personlighed og plads til forskellighed.

Alle er gode til noget, hos os behøver vi ikke alle sammen kunne gribe, kaste eller sparke til en bold. Vi laver så mange forskellige ting, at alle kan være med og når vi alle kan noget forskelligt kan vi meget mere sammen.

Vi kommer uge efter uge fordi vi kan lide det og fordi vi føler vi kan give børn og unge en masse oplevelser der kan flytte grænser og være med til at udvikle dem kreativt, fysisk og ikke mindst socialt. En af de mange glæder ved at være engageret i FDF er at se børnene og de unges udvikling fra "det kan jeg ikke" til " hov!!...det kunne jeg godt alligevel".

Vi har fantastiske børn der har mod på og nyder FDF livet. Vi voksne nyder og værdsætter hver gang vi kan se den stolthed der lyser ud af børnene når de endnu engang har overvundet en opgave de ikke troede de kunne. Når de flytter egne grænser og prøver ting de normalt ikke prøver. De skaber venskaber på tværs af aldersgrupper, køn og kultur. De oplever, at være en del af et fællesskab hvor der er frirum til, at være sig selv med alt det det indebærer. Fælleskabet og netværket bliver ekstra udvidet hver gang de deltager i lejre, arrangementer og aftener med FDFére fra andre kredse.

Vi har børn på de forskellige hold som er ekstra livlige, og som kræver lidt mere af os end de andre børn. Vi samarbejder med forældrene så vi har det bedste udgangspunkt for, at kunne forstå, rumme og få dem med i aktiviteterne på bedst mulige måde.


Nyheder


21.03.2016

Mosten Race 2016

21.03.2016

Påskeferie

21.03.2016

Nyhedsbrev april 2015

21.03.2016

Nyhedsbrev august 2015